Et forløb hos mig

Coachingen vil foregå på onsdage i mit hjem på Egevej 1a i Skødstrup.

Første session starter med din beskrivelse af din situation og hvad du gerne vil arbejde med. Vi skal afklare, hvad du gerne vil opnå med din coaching og bearbejde dit mål. Vi skal sikre os, at du opnår det du gerne vil med dit mål, så du får sat det rigtige personlige mål. Vi ser på, hvad der kan motivere dig yderligere mod målet og hvad der kan spænde ben for dig. Dette undersøger vi nærmere. Du skal gerne gå fra den første session med større klarhed og ting du allerede kan gå i gang med for at nærme dig dit mål.

I op følgende sessioner følger vi op fra sidst. Hvordan er det gået siden sidst med det du gerne ville arbejde med? Det kan være vi skal se nærmere på nye handlinger der kan bringe dig mod dit mål. Det kan også være vi skal se på mønstre eller overbevisninger, der spænder ben for dig i processen. Eller vi skal se nærmere på, hvad der kan give ny inspiration og motivere dig yderligere for at holde dig på vejen mod dit mål. Vi arbejder videre for at fastholde kursen mod dit mål.

Imellem sessionerne. Du arbejder imellem sessionerne. Du tager de første skridt mod dit mål. Du afprøver nye handlinger og reflekterer undervejs i processen.

Krop. Jeg har arbejdet med krop og psyke igennem mange år og det hænger sammen. Så er du i en situation, hvor du er stresset eller mangler energi, vil jeg også gerne trække på min faglige erfaring med dette. Det betyder, at jeg gerne vil supplere dit arbejde imellem sessionerne med en enkelt mindfulness øvelse eller fysisk aktivitet eller andet der giver mening i din situation.  Der kan være flere gode værktøjer som kan hjælpe dig med at ændre din tilstand og nå dit mål.